Diskussionsgrundlag bystruktur (09/21)

Opdatering af Helhedsplan Klitmøller

Her vises diskussionsgrundlaget for opdateringen af Helhedsplanen. Du kan se og downloade plakaterne ved at klikke på den blå knap i toppen af siden. Herunder kan du se en mere mobilvenlige version af de 8 plakater, som blev vist på borgermødet d. 16/9. Teksten og illustrationer af de enkelte plakater kan ses ved at klikke på de grå bjælker.

Godt læselyst og husk at sende os at afgive din stemme og sende os dine kommentar til og med den 7/10/2021. 

Verdens mest mangfoldige landsby

I 2015 udarbejdede borgere i Klitmøller sammen med Thisted Kommune Helhedsplanen. Det var et inspirationskatalog med ønsker for fremtiden. Målet var, at Klitmøller skulle være ”Verdens mest mangfoldige landsby”.

Klitmøller er dog vokset meget de sidste år, og det forventes, at væksten fortsætter. Og byens infrastruktur er ikke længere gearet til det. Så spørgsmålet er, hvordan byens udvikling kan foregå på en måde, så Klitmøllers DNA bevares? Hvordan vil du gerne have, at Klitmøller ser ud i 2030? Og hvilke krav stiller det til byens indretning, institutioner og infrastruktur? Det skal vi sammen finde ud af.

Vi oplever, at Klitmøller står ved en skel: Lidt provokerende kunne man spørge, om Klitmøller stadig er en landsby, eller om vi er på vej til at blive et forstadskvarter?

Jeres svar indtil videre er entydig: Vi vil, at Klitmøller er ”Verdens mest mangfoldige landsby”. Hvordan ser denne landsby så ud?

Byens DNA

Mangfoldighed
Vi bor i og besøger en mangfoldig by. Vi har en god fordeling af alle aldersgrupper. Vi har et rigt og varieret forenings- og klubliv, vi har en købmand, skole og børnehave. “Vi” er både borgere og folk, der besøger byen. Vi er ikke ens, hvad angår holdninger, præferencer, aktiviteter og nationaliteter. Her er der plads til dig, fordi vi mener, at vores evne til at forstå og acceptere vore forskelligheder er det, der skaber sammenhængskraft i byen. Hvis du bare opfører dig ordentligt, behøver du ikke være eksemplarisk for at føle dig velkommen og hjemme i Klitmøller.

Åbenhed
Vi bor i og besøger en åben by. Det at tage del i og få det bedste ud af de muligheder, vi har, kræver, at vi åbner os mod verden. Sådan har det altid været. Historisk set har havet fungeret som porten til nye muligheder og givet oplevelsen af en verden, der var større end Klitmøller. I dag har vi et hav af forskelligartede forbindelser til andre og andet mange steder på kloden. Således bidrager nye indtryk og viden om verden omkring os på forskellige måder til
stedets kvalitet.

Nærhed
Vi bor i og besøger en by, hvor vi er tæt på hinanden og holder af hinanden. Det er svært at være anonym i Klitmøller. Vi møder hinanden på gaden, hos købmanden, i klubber og foreninger, til fester og begivenheder, i børnehaven eller på skolen. Det, der er, er for dig og mig. Det hænger også sammen med, at stedet betyder så meget for os. Af den grund bevæger vi os udenfor, hvor vi møder hinanden på stranden, havet, klitheden, bakken og inde i skoven. I Klitmøller møder vi hinanden udenfor, ansigt til ansigt og dermed i øjenhøjde. Vi interesserer os for hinanden og ønsker at hjælpe, når og hvor det giver mening.

Enkelthed
Vi bor i og besøger en by, hvor det fysiske miljø er præget af enkelthed. De ting, der er, i lighed med de ting, vi etablerer og bruger, påvirkes i høj grad af klimaet. Det kræver robuste og enkle løsninger, hvis det, vi sætter i værk, ikke skal blæse omkuld. Derfor er der heller ingen hurtige løsninger i byen. Det gælder i vid udstrækning også de oplevelser, du kan få. De knytter sig til områdets særegne natur. Skal du for alvor have noget ud af området, skal du ville det og kombinere det med dem og det, der er her – helt af dig selv. Så enkelt er det.

Stolthed
Vi bor i og besøger en by, vi er stolte af. Hvad enten man bor her eller besøger byen, er det med en følelse af at have rødder i Klitmøller. Det er ikke tilfældigt, at vi er her. Vi er her fordi, vi har valgt en anden vej og dermed et liv og aktiviteter, som ligger langt fra det, mange kalder centrum det første spørgsmål ikke: “Hvad laver du?” – underforstået, hvad er dit job, din karriere. I
stedet spørger vi: “Hvad brænder du for?” eller: “Hvad er det i dit liv, der er så vigtigt, at det har fået dig til at blive eller bevæge dig ud på kanten af Kongeriget?”

 

Ændring i forhold til Helhedsplan 2016-2026:
Efter inputs fra hjemmesiden og de to workshops foreslår vi, at visionen for Klitmøller fra Helhedsplanen 2016 ikke skal ændres. Ligeledes skal der ved beskrivelsen af Klitmøllers DNA kun foretages mindre tilpasninger: ”Omsorgsfuldhed” og ”Nærhed” ligger rent sproglig ret tæt op ad hinanden og dækker mange af de samme ting. Derfor forslår vi, at omsorgsfuldhed fjernes og integreres i afsnittet om nærhed.

Indsatsområderne beskriver de overordnede målsætninger for Klitmøllers udvikling frem mod 2030. De oversætter byens DNA i konkrete indsatser, som skal bidrage til, at byen (for)bliver verdens mest mangfoldig landsby. 

Indsatsområder

Bosætning

Botilbud til alle livsfaser – Sikring af helårsbeboelse – Boliger tilpasset byens byggeskik

Vi vil gøre en indsats for

  • at byens mangfoldighed understøttes af forskellige boformer. Det betyder boliger til alle livsfaser og til rimelige priser: For unge, børnefamilier og ældre.
  • at der kan bos på mange forskellige måder – til leje, i ejerbolig eller noget tredje, samt store, små eller fleksible boligstørrelser.
  • at boligerne er tilpasset naturen og landskabet, dvs. at den lokale byggeskik med maksimalt to etager og byens skift mellem åbenhed og ro bibeholdes.
  • at byen er beboet hele året, dvs. at helårshusene ikke står tomme en stor del af året.

Vi ser indtil 2030 et behov for

  • Flere mindre boliger (tiny houses) til rimelige priser – særligt til unge og ældre.
  • Flere familieboliger i form af parcelhuse tilpasset byens byggeskik.
  • Sikring af helårsbeboelse i de gamle bydele. Det skal gå hånd i hånd med sikring af et tilstrækkeligt tilbud om overnatningsmuligheder for besøgende, så den store efterspørgsel efter overnatningsmuligheder ikke sætter bosætningsområderne under yderligere pres.
  • Bedre mulighed for både at bo og arbejde i byen – det kræver tilstrækkelige erhvervsarealer og kontorfaciliteter.

Eksperimenter

Andre boligformer – Frirum, hvor ”alt” kan ske

Vi vil gøre en indsats for

  • at Klitmøller fortsat er et sted, hvor der også er plads til eksperimenter. 
  • at manglen på gunstige boliger afhjælpes med ukonventionelle boligkoncepter som fx midlertidige løsninger, som tilpasses det aktuelle behov.
  • at der udvikles koncepter for centrale steder i byen, hvor folk kan mødes, ting afprøves og ting ”bare” sker, uden at alt er fastlagt i forvejen.

Vi ser indtil 2030 et behov for

  • Flere mindre helårs- og fritidsboliger (tiny houses), som alternative og måske midlertidige boformer, indpasset i landskabet.
  • Genoptagelse af idéer fra tidligere planer, herunder en multiplads ved Hummerhuset, Strandtorvet foran Stågbak eller andre steder i byen, som kan udvikles til mødesteder for at understøtte nærhed og mangfoldighed. ntligt, behøver du ikke være eksemplarisk for at føle dig velkommen og hjemme i Klitmøller.

Interaktion

Øget kvalitet i byrum – skab nye mødesteder og gør de eksisterende synlige

Vi vil gøre en indsats for

  • at folk, der bor her, og dem, der er på besøg, i langt højere grad skal have mulighed for at mødes ansigt til ansigt. Det kræver en opgradering af byrummet hen mod mere åbenhed og med fokus på autenticitet. Mødet skal i overvejende grad ske med afsæt i de ting, man brænder for, når man har valgt Klitmøller til.
  • at der skabes nye mødesteder til forskellige brugergrupper. Især kulturhuset kan spille en vigtige rolle for at (gen)skabe nærheden i Klitmøller. De samme gælder for mindre, mere intime mødesteder, som tit ”bare” skal gøres synlige.

Vi ser indtil 2030 et behov for

  • Udvikle nye mødesteder for alle, som fx kulturhuset ved Vangvej, med forskellige funktioner for forskellige brugergrupper. Det er mere bæredygtigt i forhold til arealanvendelse, og det styrker nærheden og åbenheden i Klitmøller.
  • Udvikling af Ørhageområdet væk fra hårde trafikanter og parkering, hen mod et sted som er endnu mere rart at opholde sig i.
  • Flere kontorfælleskaber, hvor folk mødes og gode idéer kan udvikles sammen.
  • Anerkendelse af, at der også bos i sommerhusområder, såvel som at der er turister i helårsboligområder. Overgangen mellem helårs- og fritidsområder er flydende, og områderne kræver en bedre sammenkobling.

Bevægelse

Bløde trafikanter prioriteres – trafiksikkerheden – bæredygtig arealanvendelse

Vi vil gøre en indsats for

  • at de bløde trafikanter prioriteres, da det understøtter nærhed, et byrum med højere kvalitet og en mere bæredygtig byudvikling: Infrastruktur til de bløde trafikanter er billigere og bruger mindre plads.
  • at løse udfordringer med den hårde trafik i sommermånederne på en langsigtet og kvalitetsfuld måde, så de positive effekter af mange besøgende ikke medfører for mange trafikgener for de fastboende.
  • at øge trafiksikkerheden ved at adskille bløde og hårde trafikanter hvor nødvendigt, og nedsætte hastigheden for de hårde trafikanter hvor muligt.
  • at finde bæredygtige trafikløsninger, så der ikke laves en trafikinfrastruktur, som kun bruges om sommeren.

Vi ser indtil 2030 et behov for

  • Bliver nærmere defineret under projektets løb. 

Balance mellem bosætning og turisme

Kvalitet før kvantitet – Autenticitet – Mødesteder for Klitmøller, som én by

Vi vil gøre en indsats for

  • at hilse besøgende i Klitmøller velkommen – men med øje for kvalitet i stedet for kvantitet. Klitmøller er med 850 sommerhuse og Thys største campingplads også en ferieby.
  • at Klitmøller forbliver – i forhold til mange andre vestkystbyer – autentisk. Det autentiske tiltaler folk, såvel besøgende som fremtidige fastboende. Derfor er bevaringen
  • af det autentiske centralt. Udvikling af nye tilbud må kun ske med afsæt i det eksisterende – byens tradition, ånd og naturen i og omkring byen.
  • at eksisterende og nye mødesteder er tilgængelige for alle. Det bidrager til åbenhed og nærhed som en del af Klitmøllers DNA.
  • at sikre, at helårshuse i de ”gamle” bydele bliver brugt overvejende til helårsbeboelse – på trods af, at grænsen mellem helårsboligområder og sommerhusområder bliver mere uklar.

Vi ser indtil 2030 et behov for

  • Sikring af helårsbeboelse, fx gennem strammere lokalplansbestemmelser eller bopælspligt.
  • Flere mødesteder til forskellige brugergrupper. Især kulturhuset kan spille en vigtige rolle for at (gen)skabe nærheden i Klitmøller.
  • Sikring af et tilstrækkeligt tilbud om overnatningsmuligheder til forskellige målgrupper af besøgende, så den store efterspørgsel efter overnatningsmuligheder ikke sætter bosætningsområderne under yderligere pres.
  • Finde en løsning for parkering af autocampere udenfor Ørhageområdet, men tæt på vandet, samt opgradering af stiforbindelser til byen. Det skal støtte en spredning af antallet af besøgende og mindske trafikpresset.

Kvalitet

Et autentisk gammelt fiskerleje – stedbunden byggeskik – en mangfoldig landsby

Vi vil gøre en indsats for

  • at bevaring og udvikling af Klitmøller sker på basis af stedbundne kvaliteter, som kystlinjen, nationalparken, klimaet og landskabet.
  • at byen bevarer sin unikke kombination af byliv og natur trukket helt ind i byen. Det permanente skift mellem enkelthed og åbenhed er en kvalitet i byrummet, som sikres af byens grønne åndehuller. Det kan være både offentlige grønne arealer, klitlandskabet i sommerhusområder, uberørte natur eller private haver.
  • at Klitmøllers historie som fiskerleje afspejler sig på en autentisk måde i såvel eksisterende byggeri som nybyggeri igennem omfang, placering, form, materialevalg og farver.
  • at byrummet udvikles under hensyn til kvalitet ved udformning af veje, infrastruktur og en vis ordentlighed. Noget som holder, i stedet for quick-fixes.
  • at blive bedre til at bruge de mange kompetencer blandt byens borgere.
  • at byens mangfoldighed bevares ved at vedligeholde de mange tilbud, som muliggør livet i Klitmøller ”fra vugge til grav”, for besøgende, fastboende og arbejdende.

Vi ser indtil 2030 et behov for

  • Sikring af de ”gamle bydele” og deres bosætningsfunktion
  • Udvikle nye mødesteder for alle, som fx kulturhuset, og mindre mødesteder for forskellige grupper.
  • Fastholde og udvikle muligheden til at opleve stedet og naturen ved at ”sænke hastigheden” gennem byen, for at gør disse kvaliteter mere synlige.
  • Styrke muligheden for at arbejde i byen – det kræver tilstrækkelige erhvervsarealer og kontorfaciliteter.

Bæredygtig udvikling

Langtidsholdbare løsninger – Involvering af borgere – Tilpasset til klima og naturen

Vi vil gøre en indsats for

  • at finde frem til få langtidsholdbare løsninger, i stedet for mange quick-fixes.
  • at vi passer på de få arealer, vi har, og bruger hver kvadratmeter flere gange: De skal ikke kun være til et formål eller brugergruppe (fx fastboende eller besøgende) – men altid til flere.
  • at alle kan tage ejerskab for Klitmøllers udvikling ved at involvere flere borgergrupper, så alle stemmer kan blive hørt.
  • at tage hensyn til naturen og tilpasse os den. Det betyder, at nyt byggeri er stedstypisk tilpasset til landskabet og klimaet. Det betyder, at vi arbejder for klima- og naturbeskyttelse, og vi tilpasser os klimaforandringerne som fx stigende grundvand og regnvand.
  • at fremme bæredygtig mobilitet med et varieret tilbud om alle transportformer.
  • at Klitmøller tilbyder en bred vifte af fritidsaktiviteter, boliger og institutioner for at sikre byens mangfoldighed. Det skal være med til at sikre et ”befolkningsflow”, så alle af byens institutioner og idrætsforeninger har et stabilt antal brugere.

Vi ser indtil 2030 et behov for

  • Større hensyn til landskabet, natur og klimaforandringer ved bygge- og anlægsprojekter.
  • En mere varieret (trafik)infrastruktur, der tager mest hensyn til de bløde trafikanter.
  • Prioritering af social- og trafikinfrastruktur samt mødesteder, før en yderligere byvækst. Det kan være med til at bevare nærheden og mangfoldigheden i Klitmøller. Det gælder især for en større kapacitet af de lokale skole- og dagpasningstilbud.

Ændring i forhold til Helhedsplan 2016-2026:
I forhold til Helhedsplanen fra 2016 er de mere konkrete, og vi har efter input fra byen og de to workshops tilføjet to nye indsatser: ”Bæredygtig udvikling” og ”Balance mellem fastboende og besøgene”. De to indsatsområder er et produkt af Klitmøllers markante vækst indenfor de sidste 5-6 år. Indsatsområderne danner grundlaget for prioriteringen af de nye funktioner, som skal placeres på byens begrænsede arealer. Og de danner sammen med byens DNA grundlaget for udviklingsprincipperne.

For indsatsområderne er der en række funktioner, som Klitmøller skal råde over indtil 2030. Vi har kun angivet en større udbygning af eksisterende funktioner eller helt nye funktioner. Funktioner kan fx betyde institutioner som skole eller børnehus, eller et parcelhusområde for at skaffe familieboliger. På de to workshops har vi prioriteret de enkelte funktioner, da byens arealer er begrænsede. Du kan se de 8 – efter vores mening – mest nødvendige herunder. Er du enig, eller mangler der noget?

Placering af funktioner

Klitmøller råder over mange ting. Men vi har ikke særligt mange frie arealer tilbage, og der er mange holdninger til, hvordan disse kan bruges. Vi har prøvet at placere de nye funktioner i de enkelte bydele – der hvor det giver mening, og hvor der er plads. Her vises der, hvor de enkelte funktioner kunne placeres. Bemærk dog, at nogle af arealerne er privatejede, og anvendelsen vil i sidste ende være op til ejeren. Under den anden workshop har det vist sig, at der er visse funktioner, som kun kan placeres ét sted. Det er bl.a. kulturhuset, en mulig skoleudvidelse og børnehus, mindre boligenheder for unge og/eller ældre, og hotel- og autocamperfaciliteter. De funktioner, som vi mener skal placeres ét bestemt sted, er markeret med et større symbol. Andre funktioner kunne placeres på flere steder. For dem vises hele området, hvori disse kunne placeres. Kontrovers diskuterede placeringer er markeret med en forstørrelsesglas.

Behov pga. boligprisudvikling og demografi – skal sikre mangfoldighed. Ønsket under workshops og idéindkaldelse.

MULIGE PLACERINGER
Klitmøller Øst (ved boldbanerne og skolen) eller ved Krovej.

HVORFOR HER?
Boldbanerne er oplagte placering, da delvis kommunalt ejet. Mulige synergier med kulturhus vedr. anvendelse af fællesfaciliteter.

Behov pga. manglende pladser, især kontor. Ingen rene erhvervsområder, men i tilknytning til beboelsesfunktioner.

MULIGE PLACERINGER
Klitmøller Ø (Bolwigsvej, boldbanerne), langs Ørhagevej og Trøjborg.

HVORFOR HER?
Langs hovedgaden og i den østlige del pga. plads og støjpåvirkning. Mulige synergier med kulturhus ved boldbanerne.

Behov pga. høj efterspørgsel og demografi – skal sikre mangfoldighed. Ønsket under workshops og idéindkaldelse.

MULIGE PLACERINGER
Klitmøller Ø. Andre arealer kræver inddragelse af naturarealer.

HVORFOR HER?
Klitmøller Ø kunne udstykkes op til kystvejen. Fortætning af eksisterende boligområder vil ikke bidrage til markant øget udbud og sætter pres på Klitmøllers byggeskik og landskab.

Periodisk behov. Placering mest i yderkanter og mod vandet. Ønsket under workshops og idéindkaldelse.

MULIGE PLACERINGER
Klitmøller Ø (nord fra Bolwigsvej og ved boldbanerne), Splittergab og Trøjborg såvel som ved Otto-Madsens Vej.

HVORFOR HER?
Fjern pres fra Ørhageområdet. Kræver vejændringer og opgradering af stisystem og andre tiltag.

Periodisk behov. Placering mest i yderkanter og mod vandet. Ønsket under workshops og idéindkaldelse.

MULIGE PLACERINGER
Klitmøller Ø (nord fra Bolwigsvej), Splittergab og Trøjborg.

HVORFOR HER?
Pladskrævende. Derfor placering i yderkanter udenfor byens centrum, hvor der er mere plads og forholdsvis tæt på vandet.

Genskabe nærhed. Især ønsket om et kulturhus fyldte meget under workshops og idéindkaldelsen.

MULIGE PLACERINGER
Klitmøller Ø (kulturhus ved boldbanerne, ved skolen, nord fra Bolwigsvej), Ørhage, i de grønne kiler.

HVORFOR HER?
Boldbanerne er en oplagt placering for kulturhuset, da det er delvist kommunalt ejet og tæt på skole, kirke og idrætsanlæg. Andre mødesteder kan udvikles ved Ørhage og ved grønne områder.

Behov pga. boligprisudvikling og demografi – skal sikre mangfoldighed. Ønsket under workshops og idéindkaldelse.

MULIGE PLACERINGER
Klitmøller Ø (nord fra Bolwigsvej), Krovej, Trøjborg, Ajs Mølls Vej.

HVORFOR HER?
Mindre boligenheder (tiny houses), for at sikre et
attraktivt botilbud til alle aldersgrupper, skal
placeres i kanten af byen.

Behov pga. manglende pladser ved indføring af bopælspligt. Kan kun opnåes gennem fortætninger og alternative overnatninger.

MULIGE PLACERINGER
Fortætning af ”lukkede” sommerhusområder med mindre enheder, camping o.lign. ved Trøjborg, hotel ved Krovej/Trøjborg.

HVORFOR HER?
Placering i yderkanter mod syd og øst, udenfor klitområder, for at fordele trafikpres og tage hensyn til landskabet.

 

 

Efter analyser af landskabet, byrum, socioøkonomisk data og mere har vi inddelt byen i fem overordnede bydele efter deres karakter. Bydel betyder ikke, at vi vil give nye navne til de enkelte bydele. Inddelingen skal blot hjælpe os med at formulere, hvordan byens DNA afspejler sig i de enkelte bydele. Det fastlægger også, hvilke funktioner kan placeres i hvilken bydel. Og vi kan sætte ord på, hvad der skal bevares i hver enkelt bydel, og hvor der muligvis er potentiale for en ny retning for bydelens udvikling – i overensstemmelse med byens DNA.

Bydele

Ørhage – Vestermøllevej
”Det oprindelige Klitmøller” langs de gamle hovedstrøg er præget af helårsbeboelse og mindre erhvervsenheder i tilknytning til boligen. Mod Ørhage er andelen af turismerelateret erhverv tiltagende. Langs Ørhagevej, mellem Bavnbak og Vangsåvej, ved den nordlige del af Ørhage, og ved Vestermøllevej har husene i de store træk stadigvæk karakter af det oprindelige fiskerleje. Dette karakteristiske område er identitetsdannende og skal bevares i det nuværende formsprog og anvendelse.

Byrummet omkring Ørhage kræver en nyordning mht. opholdssteder og den hårde trafik. Især i den vestlige ende af Ørhagevej skal der tages større hensyn til markante klitformationer såvel som klitlandskabet og naturværdier generelt. I hele området er udviklingsmulighederne begrænsede. Det betyder, at alt nybyggeri skal tilpasse sig det eksisterende formsprog.

Anden række boligområder
Anvendes primært til helårsboliger. En blanding af nyere huse, overvejende opført i de sidste 50 år. Jo nyere huse, i desto mindre grad falder de ind i den traditionelle og stedstypiske byggeskik. Områderne er dermed mindre identitetsdannende.

Området skal bevares i dens funktion og form. I hele området er udviklingsmulighederne begrænsede (undtagelser er fx ved Krovej). Landskabet er blandet og i store dele tidligere dyrket jord, derfor er bevaring af større landskabstræk kun i enkelte dele noget, der skal tages større hensyn til (fx ved Stågbak-Tuerbak eller området syd fra Michel Wester, som er præget af større klitformationer).

Sommerhus åben
Kendetegnet ved mindre sommerhuse, som er indstrøet i det åbne klitlandskab. Bebyggelsen er placeret omkring klittoppe, så landskabet dominer karakteren af områderne, og ikke bebyggelsen. Dette karakteristiske område er identitetsdannende for Klitmøller og skal bevares i dens nuværende formsprog og anvendelse.

Sommerhus lukket
Tit beliggende i skov eller på store grunde, som ikke kan indses fra vejene eller omkringliggende områder. Bebyggelsen træder derfor i baggrunden, og Ørhageområdet og havet føles langt væk, hvilket er en af områdernes store kvaliteter.

På grund af dens lukkede karakter, hvor kun det enkelte hus og vegetationen tæller, er der et potentiale for en let fortætning. Her kunne der etablere nogle mindre enheder eller andre overnatningsmuligheder uden at gå på kompromis med områdernes karakter.

Klitmøller Øst
Området mellem Vangvej, Ørhagevej og Kystvejen udgør et stort potentiale for at placere de funktioner, der er peget på som nødvendige for at følge med Klitmøllers udvikling. Her finder man de sidste arealer indenfor bygrænserne, som kan udvikles, uden at der inddrages større åbne arealer længere mod vest.

Med børnehuset, skolen, kirken, idrætsanlægget og ikke langt fra Klitrosen er byens institutioner overvejende placeret her. Klitmøllers sociale infrastruktur, og det eneste rene erhvervsområde, gør Klitmøller Øst til et vigtigt omdrejningspunkt for hverdagslivet i byen. Det kunne yderligere styrkes. Oplagte arealer er boldbanerne, området mellem Kystvejen, Bolwigsvej og Ørhagevej, samt nogle af de ubebyggede arealer langs Kystvejen.

Kort over inddeling af bydele. Klik på kortet for større version.

Herunder kan du se, hvordan DNA, indsatsområder og forskellige funktioner kunne afspejle sig i de enkelte bydele. Husk, at Helhedsplanen ligger langt forud for konkrete lokalplaner og byggeprojekter. Den har ingen retsvirkning og dermed ingen direkte konsekvenser for private og offentlige grunde eller naturområder i Klitmøller. Det er altid grundejernes beslutning, hvad deres grunde skal bruges til. De følgende afsnit viser bare forskellige muligheder, hvad der kunne arbejdes videre med. 

Udviklingsprincipper langs Ørhagevej/Vestermøllevej

Grundprincipper langs de gamle hovedstrøg

  • Den lokale byggeskik (bygningsform, størrelse, materiale og formgivning) skal bevares ved eksisterende og nybyggeri.
  • Erhverv og butikker må kun indrettes i tilknytning til boliger.
  • Erhvervsenheder i første række skal ikke dominere gadebilledet.
  • Klitlandskabet og klittoppe friholdes for bebyggelse.

Figurer 1-3 (fra venstre til højre): 1. Illustration lokaler byggeskik, 2. Erhverv skal altid tilknyttes en bolig, 3. Illustration af erhvervsenhed i den første række tilpasset byggeskik.

”Det oprindelige Klitmøller” langs de gamle hovedstrøg er præget af helårsbeboelse og mindre erhvervsenheder i tilknytning til boligen. Vi ser husene langs Ørhagevej, Vestermøllevej og nogle hundrede meter ind i sidegaderne Krovej, Vangvej, Vangsåvej, Tolderstien og Bavnbak som karakteristiske for Klitmøllers byggeskik. Området er identitetsdannende og skal bevares i det nuværende formsprog og anvendelse. Især langs Ørhagevej, mellem Bavnbak og Vangsåvej, ved den nordlige del af Ørhage og ved Vestermøllevej har husene i store træk stadig karakter af det oprindelige fiskerleje.

Mod Ørhage er andelen af turismerelateret erhverv tiltagende. Pga. få arealer ser vi kun en begrænset mulighed for yderligere turismeudvikling i tilknytning til eksisterende bygninger eller som erstatning for ikke bevaringsværdige bygninger. Byrummet omkring Ørhage kræver en nyordning mht. opholdssteder og den hårde trafik. Især i den vestlige ende af Ørhagevej skal der tages større hensyn til markante klitformationer såvel som klitlandskabet og naturværdier generelt. Grundlæggende anbefaler vi nogle klare retningslinjer for bevaring af den egnstypiske byggeskik (ét plan og udnyttet tagetage, saddeltag, samme materiale- og farvevalg), samt at alt nybyggeri skal tilpasses det eksisterende formsprog.

Med baggrund i begrænsede udviklingsmuligheder, og at det er vores overordnede indtryk, at der er enighed om anvendelsen og bevaring af byggeskikken langs de gamle hovedstrøg, stiller vi ikke flere varianter til diskussion. Vi anbefaler, at der arbejdes med en eller flere bevarende lokalplaner for området, som dog også giver mulighed for en udvikling mht. de ovennævnte præmisser: Med få undtagelser må der kun drives butik eller erhverv i tilknytning til helårsboliger. Den eksisterende byggeskik skal bevares, og det skal også være et krav til nybyggeri. Det skal sikre, at Klitmøller opleves som en mangfoldig landsby, der har ændret sig, men hvor dens tradition som fiskerleje stadig er byens fundament.

Prioriterede funktioner

  • Erhverv og butikker i tilknytning til bolig

  • Parcelhuse / familieboliger

  • Mødesteder

 

Udviklingsprincipper i anden række boligområder

Grundprincipper for boliger i den anden række

  • Fastholde og styrke helårsboligfunktion.
  • Nybyggeri skal tage afsæt i den lokale byggeskik.

Figur 1: En af flere boligområder i anden række, her Strandfogedvej.

Områderne anvendes primært til helårsboliger, selvom en del af husene bliver brugt som fritidshuse. En blanding af nyere huse, overvejende opført i de sidste 50 år. Jo nyere huse, i desto mindre grad falder de ind i den traditionelle og stedstypiske byggeskik. Områderne er dermed mindre identitetsdannende.

Områderne skal bevares i deres funktion og form. Landskabet er blandet og i store dele tidligere dyrket jord, derfor er bevaring af større landskabstræk kun i enkelte dele noget, der skal tages større hensyn til (fx ved Stågbak-Tuerbak eller området syd fra Michel Wester, som er præget af større klitformationer). Pga. begrænsede udviklingsmuligheder i hele området (undtagelser er fx ved Krovej) og dens præg som boligkvarter, ser vi kun to varianter, som omhandler byggestilen. Variant B1 ville orientere sig ved den egnstypiske byggeskik (ét plan med udnyttet tagetage, saddeltag, farve- og materialevalg som i den vestlige del af Ørhagevej), dog mindre restriktiv. Variant B2 ville tillade en mere moderne byggestil med fladt tag og fx træ som facademateriale. Som eksempel kan der bruges Strandfogedvej, som er mere orienteret mod Variant B1, imens fx Hans Bachs Vej har et mere moderne præg. Pga. input fra hjemmesiden/tidligere afholdte workshops vil vi anbefale variant B1.

Varianter

 

Illustration Variant B1: Egnstypisk byggeskik

 

Illustration Variant B2: Friere former med mulighed for moderne arkitektur

Prioriterede funktioner

  • Parcelhuse/familieboliger

  • Sæsonparkeringspladser (ved Otto Madsens Vej)

Specifikt for Krovej:

  • Unge- og ældreboliger

  • Dagtilbud

  • Mødesteder

 

Udviklingsprincipper ved boldbanerne

Grundprincipper for området ved bolbanerne

  • Klitlandskabet og klittoppe friholdes for bebyggelse.
  • Offentlige funktioner lægges sammen, så faciliteterne kan bruges af flere brugergrupper.

Figur 1: Illustration af status quo (op) og ved forskydning af boldbanen med byggeri til offentlig formål (ned).

Boldbanerne ved Vangvej består af to fodboldbaner med tilknyttede mindre bygninger og en del klitlandskab med naturbeskyttet hede. Arealerne er ejet af Thisted Kommune og Klitmøller Idrætsforening. Det er idrætsforeningen, der bruger arealerne. Der er dog p.t. kun behov for én boldbane. I foråret 2021 blev idéen om et kultur- og aktivitetshus med ca. 4.500m2 areal offentliggjort. Hvis det placeres ved de nuværende boldbaner, vil det kræve, at den vestlige boldbane ”skubbes” mod øst. Da der kun er behov for én boldbane, vil det dog være en mulighed at ændre anvendelsen af en af banerne for at skaffe areal til offentlig formål (skole og/eller dagpleje). Dermed kunne inddragelse af naturområdet mod øst undgås.

Nærheden til den eksisterende skole og børnehuset gør området til en oplagt placering for en udvidelse af de fysiske rammer for de to institutioner. Sammen med kulturhuset, de eksisterende idrætsanlæg og dagtilbud/skolefunktioner kunne der ved boldbanerne udvikles til et større område med diverse offentlige funktioner. Ved at placere disse i umiddelbar nærhed af hinanden, eller i sammen bygning, kunne de dele flere faciliteter. Der kunne også placeres andre funktioner, såsom kontorfaciliteter o.lign.

Da der var udbredt enighed om placeringen af centrale offentlige funktioner ved boldbanerne – hvis arealet kan udvikles – stiller vi ikke flere varianter til diskussion. Vi anbefaler, at der arbejdes videre med at kvalificere rumprogrammet for kulturhuset, samt at dialogen mellem forvaltningen og Klitmøller Friskole/Fribørnehus fortsættes. Området kan, hvis det lykkes at samle flere offentlige funktioner, blive til et nyt samlingspunkt for byen og være med til at styrke fællesskabet.

Figur 2: Lokalisering af området

Prioriterede funktioner

  • Kulturhus

  • Skole og dagtilbud

  • Kontorfaciliteter

  • Parkering

 

Udviklingsprincipper for "Trekantsområdet"

Grundprincipper for området ved Bolwigsvej (Trekantsområdet)

  • Blanding af boliger og erhverv
  • Nybyggeri skal tage afsæt i den lokale byggeskik langs Ørhagevej.
  • Mulighed for andre boligformer hen mod kystvejen.

Figur 1: Lokalisering ag området.

Området ved Bolwigsvej – mellem Ørhagevej og Kystvejen – udgør et stort potentiale for at placere de funktioner, der er peget på som nødvendige for at følge med Klitmøllers udvikling. Her finder man de sidste større arealer indenfor
bygrænsen, som kan udvikles, uden at der inddrages åbne arealer længere mod vest. Landskabet er blandet og i store dele tidligere dyrket jord, derfor er bevaring af større landskabstræk ikke noget, der skulle tages større hensyn til. Samtidig er området det eneste rene erhvervsområde, og nærheden til byens sociale institutioner gør arealet til en oplagt placering for boliger m.m.

I den anden workshop var der enighed om, at husene langs Ørhagevej skulle orientere sig mod den eksisterende byggestil. Men for den bagvedliggende bebyggelse blev der diskuteret flere varianter. Vi stiller tre varianter til diskussion: Variant TK1, som viser en blanding af boliger og erhverv mod Ørhagevej, imens området helt op til kystvejen er forbeholdt erhvervsudvikling. Variant TK2, med forskellen, at der mod øst kunne gives mulighed for andre boligformer (som fx tiny houses eller nogle midlertidige løsninger) og dermed mindre erhverv. Variant TK3, med en klar adskillelse af parcelhuse langs Ørhagevej, alternative boligformer i centrum, og et rent erhvervsområde mod kystvejen. Alle tre varianter har til fælles, at bebyggelsen kunne rykkes meget tættere op ad kystvejen, end det er tilfældet i dag.

Varianter

Illustration Variant TK1: Parcelhusbebyggelse langs Ørhagevej, mod kystvejen et rent erhvervsområde.

Illustration Variant TK2: Parcelhusbebyggelse og erhvervsbyggeri langs Ørhagevej, mod øst mulighed for andre boligformer.

Illustration Variant TK3: Parcelhusbebyggelse langs Ørhagevej, erhvervsområde ved kystvejen og mulighed for andre boligformer i centrum.

Prioriterede funktioner

  • Parcelhuse/familieboliger

  • Erhverv og kontor

  • Unge- og ældreboliger

  • Mødesteder

  • Autocamperparkering

  • Alternative overnatningsformer

Udviklingsprincipper for arealer mod Kystvejen

Grundprincipper for området langs Kystvejen

  • Blanding af boliger (nordlige del) og sommerhuse (mod syd)
  • Fortsættelse af den eksisterende byggestil, indpasset i landskab.

Figur 1: Lokalisering ag området.

Der er flere ”restarealer” op mod Kystvejen, som kunne inddrages til bebyggelse. Her benævnt restarealer, fordi der i alt ikke kan placeres mere end 10-15 parcelhuse og ca. det samme antal sommerhuse svarende til den eksisterende karakter af området. Tidligere har en – nu ikke længere aktuel – byggelinje forhindret bebyggelsen op til Kystvejen. Disse arealer er flere hektar stor, og af forskellig karakter.

Alt efter om de har været dyrket før eller stadigvæk bliver dyrket (mod nord ved Mads Posts Vej) eller ej (mod syd, fra boldbanerne ned til Sletningen), er de af forskellig naturværdi, som der skal tages hensyn til. Områderne kunne anvendes til parcelhusboliger (mod nord) eller sommerhuse i en lignende bebyggelse som de eksisterende huse (mod syd).

Hvis der er interesse for udstykning af arealerne til bebyggelse, ser vi to varianter – enten en større inddragelse til parcelhuse helt op til kystvejen (KV1), eller en mere ekstensiv inddragelse med en større afstand af bebyggelsen fra Kystvejen af fx 50m (KV2). Ved den sidstnævnte variant kunne der arbejdes med storparceller. Begge varianter skulle tage højde for eksisterende grønne forbindelser fra byen til nationalparken.

Varianter

Illustration Variant KV1 (venstre) og KV2 (højre):
KV1 – Parcel- og sommerhusbebyggelse op mod kystvejen, med friholdelse af grønne forbindelser.
KV2 – Parcel- og sommerhusbebyggelse med større afstand til kystvejen, med friholdelse af grønne forbindelser.

 

Prioriterede funktioner

  • Parcelhuse/familieboliger

  • Sommerhuse

Udviklingsprincipper Grønne kiler

Grundprincipper for de “grønne kiler”

  • Alle overordnede grønne forbindelser bevares.
  • For hver grøn kile fastsættes en gennemsnitlig minimumsbredde.
  • Klitlandskabet og klittoppe friholdes altid for bebyggelse for at sikre tilstrækkelige spredningskorridorer for plante- og dyrelivet.

Figurer 1-3: 1. Illustration grundprincipper: 1. De grønne kiler og forbindelsen mellem grønne kiler må ikke afbrydes eller sløres. 2. Frihold klittoppe til flora og fauna. 3. Grønne kiler må i gns. ikke være mindre end fx XX (bestemmes individuelt for hvert område).

Klitmøller er en unik kombination af byliv og natur. Af fællesskaber, aktiviteter og virketrang – og enkelthed, ro og fordybelse. Det er en balance, der skal bevares, og vi skal derfor værne om naturen, ikke kun rundt om byen, men også i byen. Klitmøllers grønne kiler er en del af byens DNA, og langs hovedvejene ser man det permanente skift mellem nærheden og det nære (bebyggelse) og enkeltheden, det åbne (grønne områder). De grønne kiler er grønne åndehuller i byen, samtidig med at de forbinder havet og klitlandskabet mod vest med skovområderne mod øst.

Vi står dog i et dilemma, da der er brug for at skabe plads til byens voksende befolkning. Det er et klart ønske, at de grønne kiler skal bevares i deres funktion som grønne forbindelser, dvs. at ingen af de grønne kiler bør inddrages fuldstændig til bebyggelse. Mens nogle ønsker, at de grønne kiler bevares som i dag, mener andre, at der er mulighed for at inddrage dele af de grønne kiler til særligt ældre- og ungdomsboliger, familieboliger eller mødesteder/rekreative funktioner.

Hvis ingen af de nuværende grønne arealer inddrages, vil der være behov for at fortætte de nuværende boligområder, eller udstykkes i den østlige del af byen for at placere alle efterspurgte funktioner i byen (variant A1). Hvis dele af de grønne kiler skulle inddrages, skal der som minimum tages højde for kilens naturværdi – jo højere naturværdi, desto mindre indgreb bør der tillades. Samtidig fastsættes der for hver grøn kile en gennemsnitlig minimumsbredde, der ikke bør bebygges. Den konkrete minimumsbredde vil afhænge af det enkelte område. Der arbejdes med to varianter – inddragelse af et mindre areal til bebyggelse, fx en gennemsnitlig minimumsbredde på en kile på omkring 25 m (variant A2), og inddragelse af et lidt større areal, fx en gennemsnitlig minimumsbredde på omkring 20 m (variant A3). Ved variant 3 kan hele den resterende grønne kile (den del, der ikke inddrages til bebyggelse) bevares som rent naturareal. Ved variant 2 bevares en del af den resterende grønne kile til natur, mens en del af kilen kan få en rekreativ anvendelse, fx i form af indpasning af et stiforløb.

Et eksempel er ved Klitmøller Å, som nu er bebygget på to sider, og bredden er på ca. 30 meter. Kilene kan enten gøres tilgængelig og anvendes rekreativt, som ved den Nye Foreningsvej langs Klitmøller Å, eller den kan være et rent naturområde.

Varianter

Status quo: Nuværende situation ved de grønne kiler ved Kalles Mark og Niels Vognmandsvej, Ajs Mølls Vej, Kobbelsti og Møllebakken og Krovej, og langs Klitmøller Å m.m. 

Variant K1: Ingen inddragelse af grønne områder. I stedet fortætning af eksisterende boligområder, hvis udstykning af områder mod øst ikke er muligt.

Variant K2: Inddragelse af mindre grønt område, fx gns. minimumsbredde på 25 m. Den resterende grønne kile er blanding af natur og rekreative funktioner, fx indpasning af stiforløb.

Variant K3: Inddragelse af lidt større grønt område, fx gns. minimumsbredde på 20 m. Den resterende grønne kile bevares som rent naturområde.

Prioriterede funktioner

  • Ældre- og ungeboliger (tiny houses), især ved Krovej 7

  • Parcelhuse / familieboliger

  • Mødesteder og rekreative funktioner

Udviklingsprincipper Åbne sommerhusområder

Grundprincipper for de åbne sommerhusområder

  • Placering af huse inde i landskabet, friholdelse af klittoppe.
  • Sikring af klitlandskabet som karakterdannende element.

Figur 1: Illustration grundprincip – frihold klittoppe til flora og fauna. 

De åbne sommerhusområder betegner de dele af Klitmøller, der er kendetegnet ved mindre sommerhuse, som er indstrøet i det åbne klitlandskab. Bebyggelsen er placeret omkring klittoppe, så landskabet dominerer karakteren af områderne, og ikke bebyggelsen. I meget kuperet terræn fører det til, at husene virker tilfældigt placeret i landskabet.

Denne type sommerhusområde udgør den største del af byens sommerhusområder, og de findes især nordvest for Krovej og omkring Bavnbak. Dette karakteristiske område er identitetsdannende for Klitmøller og skal bevares i dens nuværende formsprog og anvendelse. Da vi ser landskabet som dominerende element, er det landskabet, som der skal tages mest hensyn til.

Det kan gøres ved at stramme reglerne for den maksimale husstørrelse og beplantning af haverne. Konkret betyder det, at den totale bygningsmasse per grund begrænses til 150m2 i maksimalt ét plan, og at grundene skal være indrettet som naturgrunde og ikke som parcelhushaver (variant AS1). Dermed forbliver de åbne sommerhusområder i deres nuværende meget enkle form, uden yderligere fortætning. Oplevelsen af at være i Klitmøller og dens landskab dominerer, i stedet for en oplevelse af at være i et specifikt hus.

Alternativ kunne man bibeholde de nuværende regler om bygningsmasse, som tillader større huse (AS2). Eller man tillader mindre enheder, dog flere på en grun (AS3). Vi vil dog ikke anbefale en fortætning i områderne, da en øget byggemasse vil mindske områdernes særlige karakter samt yderligere belaste naturen.

Varianter

Variant AS1: Lav bygningshøjde, indpasset i landskab på naturgrunde – ingen begrænsning af byggemassen.

Variant AS2: Lav bygningshøjde, indpasset i landskab på naturgrunde –begrænsning af byggemassen på 150m2 i en samlet bebyggelse.

Variant AS3: Lav bygningshøjde, indpasset i landskab på naturgrunde – begrænsning af byggemassen og mulighed for flere enheder.

Prioriterede funktioner

  • Sommerhuse

Udviklingsprincipper Lukkede sommerhusområder

Grundprincipper for de lukkede sommerhusområder

  • Lav bebyggelse, så husene ”forsvinder i landskabet og vegetation.
  • Mulighed for tættere byggeri i mindre enheder.

Tit beliggende i skov eller på store grunde, som ikke kan indses fra vejene eller omkringliggende områder. Bebyggelsen træder derfor i baggrunden, og Ørhageområdet og havet føles langt væk, hvilket er en af områdernes store kvaliteter. På grund af dens lukkede karakter, hvor kun det enkelte hus og vegetationen tæller, er der et potentiale for en let fortætning. Her kunne der etableres nogle mindre enheder (tiny houses) eller andre overnatningsmuligheder i samme stil uden at gå på kompromis med områdernes karakter (variant LS1).

Alternativt kunne man bibeholde de nuværende regler om bygningsmasse, som tillader større sommerhuse på større grunde (LS2). ”Fastlåsning” af nuværende forhold er vist som variant LS3. Vi vil dog anbefale, at der arbejdes med en mulighed for mindre enheder og fører nogle sommerhusområder tilbage til den tankegang, som sommerhusområderne er opstået fra: Mindre feriehytter i naturen. Efter vores skøn kunne man tilføre Klitmøller omkring ca. 20 yderligere overnatningsenheder frem mod 2030, uden at landskabets karakter ændres mærkbart. Det kunne være med til at ”lette trykket” på udlejningsmarkedet for ferieovernatninger og tilføje en ny kvalitet til byen.

Varianter

Variant LS1: Fortætning med mindre enheder og lav bygningshøjde på naturgrunde (tiny houses). Begrænsning af byggemasse.

Variant LS2: Store sommerhusgrunde uden begrænsning af bygningsmasse (dvs. større sommerhuse muligt).

Variant LS3: Fastlåsning af nuværende forhold med klassiske sommerhusstørrelser på naturgrunde.

Prioriterede funktioner

  • Sommerhuse

  • Mindre hytter (tiny houses)

Udviklingsprincipper Krovej - Splittergab

Grundprincipper for Krovej – Splittergab

  • Placering af hytter i landskabet, så de indpasser sig ved lav højde, stedstypisk arkitektur eller nedsænkning i terræn.
  • Sikring af klitlandskabet som karakterdannende element.

På de store grunde ud mod Vesterhavet er der mulighed for at skabe en anden type af overnatninger end de klassiske sommerhuse (variant KR3). Området nord for Krovej er et meget værdifuldt naturområde. Derfor skal en udvikling her udmærke sig ved indpasning af byggeriet i landskabet (variant KR1) eller egnstypisk byggeskik (ét plan og udnyttet tagetage, saddeltag, samme materiale- og farvevalg som i det ”oprindelige Klitmøller” – variant KR2). Placeringen på kanten af Klitmøller er egnet pga. nærheden til Klitmøllers fineste badestrand og nationalparkens åbne vidder samt gode tilkørselsforhold. Det fører til, at centrale områder i byen omkring Ørhage ikke belastes yderligere med trafik, og udviklingen spredes.

Varianter

KR1: Bygninger ”forsvinder” i landskabet på store naturgrunde, med et fælleshus i centrum i stedstypisk byggeskik.

KR2: Klassisk sommerhusbebyggelse med naturgrunde.

KR3: En større bygning i stedstypisk byggeskik (som fx Svinkløv).

 

Prioriterede funktioner

  • Naturhotel (mindre hytter, max 40 værelser)

  • Badehotel (max 40 værelser)

  • Klassiske sommerhuse

  • Autocamper- og parkeringspladser

  • Parkeringspladser

Udviklingsprincipper Trøjborg

Grundprincipper for området ved Trøjborg

  • Placering af hytter i landskabet, så de indpasser sig ved lav højde, stedstypisk arkitektur eller nedsænkning i terræn.
  • Sikring af klitlandskabet som karakterdannende element.

Trøjborg kan opdeles i tre områder og er egentlig en blanding af åbne og lukkede sommerhusområder. Pga. potentialet for at placere flere fritids- og turistrelaterede funktioner her, behandler vi området som et selvstændigt område. Den vestlige del (vest fra Bavnbak) er kendetegnet ved store lukkede grunde, som bliver mere åbent mod vest. Den centrale del er Nystrup Camping, mens området mod øst er et ikke-bebygget overdrevområdet, der tidligere blev dyrket og nu er under naturbeskyttelse. Det er usikkert, om området kan bebygges.

Under de to workshops blev der peget på muligheder for at placere andre overnatningsformer i området vest fra Bavnbak. Her gør sig lignende forhold gældende som ved Krovej/Splittergab: Placeringen på kanten af Klitmøller er egnet pga. nærheden til vandet, nationalparkens åbne vidder, samt gode tilkørselsforhold. Det fører til, at centrale områder i byen omkring Ørhage ikke belastes yderligere med trafik, og udviklingen spredes. Variant T1 viser mindre hytter i klynger, T2 standardsommerhuse og T3 storparceller, dog mindre end i dag.

Området ved Nystrup Camping og øst for Nystrup camping skal fastholdes som anvendelse til turisme og besøgende. Vi har ikke konkret taget stilling til muligheden for opgradering af campingpladsen til resort o.lign. Der bliver dog set et behov for at udvide kapaciteten indenfor overnatningsformer såsom glamping, autocampere, udlejning af mindre hytter o.lign. Der blev på workshops peget på, at en egnet placering kunne være i tilknytning til Nystrup Camping. Ligeledes blev der diskuteret koncepter for at etablere længerevarende ferieophold (1-3 måneder) i tilknytning til remote-kontoarbejdspladser. Vi har valgt ikke arbejde med konkrete varianter, da en realiseringsmulighed pga. naturbeskyttelsen på arealet øst for Nystrup Camping ikke kan garanteres.

Varianter

T1: Bygninger ”forsvinder” i landskabet på store naturgrunde. Klyngebyggeri, for ikke at sprede bebyggelsen.

T2: Klassisk sommerhusbebyggelse med naturgrunde.

T3: Mulighed for grunddelinger, men storparceller i forhold til ”klassisk” sommerhusgrunde

 

Prioriterede funktioner ved Nystrup

  • Camping/ overnatning

Prioriterede vest fra Bavnbak

  • Sommerhuse

  • Naturhotel (mindre hytter, max. 30 væresler)

Prioriterede øst fra Nystrup

  • Camping/overnatning

  • Autocamper

  • Mindre hytter (tiny houses)

  • Mødesteder

  • Midlertidige anvendelser til beboelse/kontor i tilknytning til Nystrup

Har du yderligere spørgsmål?

Du kan altid sende dine spørgsmål eller kommentar til helhedsplanklitmoller@gmail.com