Thy kalender 2022

Uncategorized
November 19, 2021

Havet, klitheden og plantagerne. Thys landskaber er noget helt særligt. Sådan tror jeg, at vi er mange, der har det; både os, der bor her, og folk, der kommer på besøg igen og igen. Derfor har jeg lavet Thy-kalenderen, som en hyldest til Thys vilde natur og som en måde at få den ind i vores stuer og en del af vores hverdag.

Året rundt er jeg ude at tage billeder for at indfange hver måneds særlige stemning. Sneen og friskheden i vintermåneder, havgus og spiren i foråret, sene aftener og frodighed om sommeren, riv og rusk i efteråret.

Det har været vigtig for mig at skabe et lækkert produkt. Derfor er kalenderen trykt på kraftigt kvalitetspapir, og jeg har brugt lang tid på at udvikle messingophænget som enkelt, funktionelt og håndlavet. Kalenderen er trykt lokalt og med et bæredygtigt fokus hos Trykkeriet Friheden i Nors.